Både indenfor personlig coaching af individuelle fokuspersoner og i coaching af teams, lægger jeg vægt på coaching og ikke rådgivning.

Der, hvor coaching adskiller sig fra rådgivning, er netop ved at stille så effektfulde spørgsmål, at synsvinkler og situationer ses fra helt nye positioner, så den enkelte eller teamet selv generer brugbare løsninger.

Hvorfor?

Der er flere gode grunde til, at coaching benytter sig af forudsætningen, der hedder:

• Giv aldrig gode råd

Den bedste grund er, at vi som mennesker mange gange er mest motiverede, når det er os selv, der træffer beslutninger og dermed har oplevelsen af selv at være herre i eget hus.

• Et citat på en gajolpakke siger det så enkelt:

• Ideer er ligesom børn
  Vores egne er pragtfulde.

Når et menneske rådgives ud fra en anden persons vinkler og erfaring, bliver det desuden den rådgivende part, der deler ejerskabet og dermed ansvaret for ideen.

Mere fremmende og mere respektfuldt er det at stille spørgsmål, der åbner og inviterer den enkelte til at få ideer, der giver mening i den livssituation, som den enkelte eller et team befinder sig i.

I indeværende uge er der udkommet en bog, der handler om, hvad lykke er. Bogen forsøger at afdække, hvad det er, der gør os lykkelige, og forfatteren udtalte blandt andet i en radioudsendelse, at især i denne tid søger menneskene lykken. Og han pegede på, at mange opsøger psykologer og/eller coaches, der hjælper den enkelte på vej. Han udtalte blandt andet, at mange coaches stillede lidt for mange spørgsmål og lidt populært sagt havde attituden “hvad synes du selv”, når en person spørger, hvad lykke er..

Jeg ser ikke coaching så unuanceret.

Jeg tænker og lever ud i handling, at en coach godt må have sine egne meninger og også godt må beskrive, hvordan det er muligt at blive lykkelig. Og at det ikke udelukker respekten for den person eller det team, der ønsker at få en højere grad af lykke. At en coach fortæller om egne erfaringer eller oplevelser eller viden betyder ikke, at man rådgiver den enkelte eller teamet, men snarere til, at man inviterer til nye vinkler. og fulgt op af spørgsmål som:

• Hvornår i dit liv har du kendt til lykke?
• Har du overvejet, om der er bestemte situationer, hvor du altid lykkes
  og
• For at stå i en situation om 5 år, hvor du ikke fortryder noget hvad vil du da i den mellemliggende periode have gjort og undladt at have gjort?
  blandt andet

Grundlæggende mener jeg, at enhver er sin egen lykkes smed, men ikke på bekostning af den indvirkning vores handlinger har på de mennesker, der har betydning for os.

Jeg mener, at det at lykkes, som coach, som menneske, som team er en proces, der indimellem har godt af, at man stopper op og ser på situationen og inddrager de fakta, følelser, tanker og løsninger, som virker interessante og fremmende, og udspringer af egne ideer.
Ideer, der nogle gange kommer frem, fordi en coach og ikke en bedrevidende rådgiver stiller spørgsmål.

Dette vil jeg  gerne høre din mening om. Skriv endelig et indlæg på webloggen

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen