Kort før min sommerferie, der har varet 4 hele uger, væltede det ind med mails, fra enkeltpersoner som par, der ønskede coaching, på grund af stress hos den enkelte, og stress i parforholdet.

Stress, der naturligvis altid udtrykker sig på forskellig vis, men som laver så megen uro, at det at overskue en sommerferie, slet ikke var muligt.

Som menneske vækker det naturligvis stor medfølelse i mig at høre så mange triste, og ofte grædende stemmer i telefonen, og dog måtte jeg henvise alle til kolleger, som stadig arbejdede.

Mine ører og mit fokus er naturligvis stillet ind på stress og stresshåndtering, hvorfor jeg flere gange, i radio som TV i juli måned, har bemærket, at danskerne har svært ved at holde fri.
Eller i hvert fald svært ved at nyde den periode, der er etiketteret som “ferie“.
Og jeg har da også fra gode veninder og kolleger, som jeg ved ikke er stressede, fået mange feriemails, fra computeren, som er slæbt med på ferien. Blandt al anden form for oppakning.

Jeg har givet mange metoder fra mig. Og gør det fortsat gerne. Med hensyn til stresshåndtering.
Og må også sande, at vejrtræknings- og afspændingsøvelser, søvnforbedrende teknikker, mulighedsskabende vinkler og andre gode coachredskaber selvfølgelig ikke er nok, når de skal afleveres på en mail eller i en 10-minutters telefonsnak..

Hvad er det, der sker?

Når folk kontakter mig, vedr. en besværlig feriesituation og alt for megen indre rastløshed, er der mange, der tror, at de viise sten kan gives som et hurtigt råd. Det kan det sjældent. For så havde de store mystikere og de mange søgende sjæle ikke brugt årtier på at lede efter netop de viise sten.
Sagt lidt mere jordnært. En feriesituation, der allerede på forhånd, forekommer kaotisk, er en situation, hvor manglen på overblik kombineret med evnen til at udskyde, har været dagligdag så længe, at den ikke hurtigt kan fixes.

Hold op med at tro det.

Der er ikke et hurtigt fix med hensyn til stress.
Der er ikke et råd, som bare kan implementeres. Der er mange faktorer i spil, og bare den rastløshed, som jeg har hørt, ikke kun én, men mere end et par tusind beskrive, er ikke kommet over natten.
Denne erkendelse er vigtig og værdifuld

Hvad skal der til?

Jeg kunne i denne forbindelse tænke mig at fortælle en gammel historie.
Meget gammel.
Kilden er ukendt, men en gammel inder har fortalt mig den..

• Engang, og dengang, der stadig fandtes en kejser af Kina, havde kejseren en betroet minister. En minister, der havde arbejdet for ham i mange år, og var en nær ven af kejseren.
  Noget skete, og kejseren blev meget vred, på ministeren og valgte at dømme ham til døden.
  Det var skik og brug i Kina på det tidspunkt, at en dødsdømt mand fik et sidste ønske opfyldt dagen før døden skulle indtræffe.
  Og kejseren kom selv til ministeren, der nu sad i fangehullet, dagen før henrettelsen.
  Og kejseren spurgte:
  Hvad er dit sidste ønske?
  Ministeren sagde: Jeg har ingen ønsker.
  Kejseren sagde: du må da have ét.
  Nej, svarede ministeren og begyndte at græde.
  Kejseren blev forbløffet, for han havde aldrig før set ministeren vise svaghedstegn.
  Og han spurgte medfølende: hvad græder du over?
  Ministeren sagde: jeg har et ønske, men det kan aldrig lade sig gøre at få det opfyldt.
  Kejseren sagde: Kina er et mægtigt land, og hvis dit ønske ikke indbefatter, at din dødsdom annulleres, så er alt da muligt.
  Ministeren sagde: – før jeg blev minister, hørte jeg om heste, der kunne lære at flyve. Nuvel, der findes ikke mange af disse heste i verden, men jeg lærte at se, hvilke heste, der kunne lære at flyve. Og jeg så forleden, at en hest, som du har købt, har dette potentiale i sig. men det vil tage lang tid, måske 1 år, måske 10 år at træne den, for jeg har som en af de eneste lært denne gamle  og mystiske teknik, og jeg når ikke at lære denne hest at flyve. Og det ville være mit sidste ønske. Derfor græder jeg.Kejseren blev nysgerrig. Kunne det mon virkeligt passe? Denne gamle legende om, at nogle heste kunne flyve. Og han blev også begærlig, for hvis han havde en hest, der kunne flyve, ville han være den mægtigste mand i verden. og han begyndte at tvivle på, om det var godt at lade denne viden dø, sammen med hans minister. Og han tog en hurtig beslutning.
  Og kejseren sagde: godt. Jeg udskyder din dødsdom med et år. Du er en fri mand i et år, og du har frie hænder til at lære hesten at flyve. Kan den flyve om et år, er du fri for altid. kan den ikke, bliver du henrettet.
  Ministeren takkede og forlod fængslet.Da ministeren kom hjem, blev hans kone og børn meget lettede over at se ham. De havde grædt i dagevis, fordi de troede, at det sidste, de ville se til ham, var henrettelsen. Og han satte dem ind i situationen og forklarede, at han havde fået endnu et år at leve i, og at han skulle træne kejserens nye hest.
  Hans kone græd og skreg og sagde: du har sat os i en hæslig situation. Hver eneste dag vil jeg gå og væer bange, for du kan jo ikke lære en hest at flyve. Det er blot en gammel legende. Du har snydt dig til mere tid, og hver dag vil jeg føle, at nu nærmer din dødsdag sig. Dumme mand. Mit liv bliver et helvede.Men ministeren sagde: det er ikke mig, der er dum. For jeg bekymrer mig ikke. Måske kan hesten lære at flyve, måske ikke. Men så meget kan ske. Jeg kan dø, også før om et år. Kejseren kan dø hesten kan dø. Og mange flere ting, som jeg ikke kan regne ud, kan ske. Men jeg bekymrer mig ikke. At sidde i fængslet har lært mig, at det kun er lige nu og her, der gælder, og at det er mine tanker, om fremtiden, der gør den lys. Det er ikke fremtiden i sig selv, der nødvendigvis er lys, men mine tanker om den. Og jeg har masser af tillid, og ingen bekymringer.

Historien slutter her.
Det er en fantastisk historie. Den kan læses i en mere udførlig version i min bog Motivation, udgivet på Nyt Juridisk Forlag, december 2009.
Historien har fine pointer, der også kan bruges i Danmark i 2011, hvor der er ministre, men kun få eller ingen kejsere og vist ingen flyvende heste.

Jeg tænker, at pointen i forhold til stress er, at alt for megen stress opstår og opretholdes på grund af bekymringer. Og alt for megen stress opstår og opretholdes, fordi vi udskyder tingene. Mennesket er det eneste væsen, der udskyder, og vi får så sandelig lov at betale prisen for at udskyde. Er et dyr sultent, begynder det at jage.

Har et menneske mange opgaver, eller kedelige opgaver, eller svære opgaver, eller knas i  parforholdet, eller andet, så begynder vi at udskyde.
Det må vi lige ordne senere.

Nogle gange løser ting sig af sig selv, når vi udskyder. Men kun sjældent.

• Så en lille pointe herfra er:

• Bliv bevidst om, hvornår du udskyder. Og hvad, du udskyder.
• Find ud af, om du på alle planer har råd til at udskyde…
  Og lad så være med at bekymre dig.
  Fordi fremtiden rummer mange flere muligheder end vi kan regne ud.
  Og fordi stress er mangel på overblik og mangel på følelsen af indflydelse og sammenhæng.
• Fokuser dog på det, du vil have indflydelse på, og tag så den indflydelse. Tro ikke, at et overblik kommer, bare fordi der står “ferie” i kalenderen.  For så er du sikkert for rastløs og for forvirret til at skabe de handlinger, der netop er i overensstemmelse med det at holde ferie.
• Ferie er at lave så lidt som muligt.
• Ferie er at sove så længe, man kan.
• Ferie er at bryde hverdagen og lade lyst og behov få større plads.
• Ferie er at mærke følelsen af sammenhæng og være tilfreds med, at man er på det rette sted på det rette tidspunkt.

 

Jeg kan stå inde for disse ord.

Og jeg kan, hvis du vil, lære dig og evt. din arbejdsplads/dit team at tænke langt mere konstruktivt og derfor også agere langt mere konstruktivt, fra dag til dag, i stedet for at udskyde og i stedet for at lade bekymringer optage sind og krop.

 

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen

September 2011

 

Læs mere på siden:

• Stresscoaching