Når man har ønskejobbet – eller tror man har ønskejobbet.

Når jeg stresscoacher, møder jeg mange, der giver udtryk for, at de har et ønskejob, men alligevel er så stressede, at tilværelsen ikke hænger sammen.
Og som flere af mine fokuspersoner undrende har sagt, er det et godt spørgsmål, “hvorfor man mon er stresset, når man har lige det job, man altid har ønsket sig”.

Det vil jeg i denne artikel skrive nogle af mine tanker om..

Hvad der er et ønskejob for den ene, er ikke et ønskejob for den anden.

Det giver sig selv, men det der er interessant at undersøge er, hvad der gør netop et specifikt job til et ønskejob.
Og i denne sammenhæng giver det mening at afklare følgende to aspekter:
Hvilke værdier er i spil i dette job
Hvilke tidligere jobs sammenligner du med, for at være sikker på, at dette job er ønskejobbet.
Og hvis det netop er så fantastisk et job, hvad er det så, der gør, at dit stressniveau er alarmerende højt ?
Og sidst, men ikke mindst: er der balance imellem ønskejobbet og de øvrige livsområder i dit liv, såsom familie, fritid, netværk mv ?

Et par eksempler

En direktør, der er meget passioneret i sit job og elsker at arbejde, er stresset.

• Han elsker jobbet og har enestående resultater på den økonomiske bundlinje. Er glad for sine ansatte og vellidt og respekteret. I nogle perioder arbejder direktøren 17-20 timer i døgnet, og sover i bilen eller på kontoret.
  Køretid fra eget hjem til arbejdspladsen er 1½-2 timer hver vej..Direktøren når det, han skal og vil. Er ikke bagud med ordrer. Udskyder ikke samtaler med ansatte og samarbejdspartnere. Men blodtrykket er enormt, og der er hyppige situationer med utilpashed – svimmelhed mv.
  Stressen kommer ind, når han er på vej hjem. Hustruen er ked og forekommer sur. Og direktøren bliver træt og gnaven, fordi der ikke er plads til at slappe lidt af. De 3 børn klager ikke. Men hustruen gør.
  Direktøren kan godt se, at der ikke er tid til fritid, men forstår ikke, at konen er så sur, som han kalder det. Han overvejer tit skilsmisse, men tænker det heller ikke som en god option.
  I stresscoachingen bliver det klart for ham, at der er uligevægt imellem job, familie og fritid, og han bliver bevidst om at tage ansvaret for, at basen er et godt sted, og at i respekt for sin hustru, må forventningsafstemme behov og prioriteringer samt i familien være informerende med hensyn til kalender, ferier og aktiviteter..

En kvinde med mand og to små børn er blevet sygemeldt på grund af stress. Fra et ønskejob.

• Hun forstår det ikke helt, for dette job er jo netop ideelt, fordi arbejdstiden er 8-16 og der hverken er aften- eller weekendarbejde som i hendes tidligere jobs. Arbejdstiden er fast, og der forventes ikke overarbejde, så som sådan burde man lukke og slukke, når man tager hjem.
  Men tonen er ikke god i personalegruppen. Der er tydeligt hierarki, og som ny får man ikke levnet megen plads og lydhørhed. Hvilket kvinden var vant til fra tidligere jobs.
  I stresscoachingen forstod kvinden, at hun havde kaldt jobbet et ønskejob, udelukkende på grund af den faste tidsramme, der umiddelbart gav tid til familie og fritid. Men havde underkendt, at hendes to arbejdsværdier for ligeværdighed og lydhørhed havde så stor en betydning for hende, at hun ikke måtte gå på kompromis med dette..

En mand i 30erne er selvstændig erhvervsdrivende.

• Virksomheden er ekspanderet fra et enmandsfirma til en virksomhed med 30 ansatte på 5 år. Han beskriver sig selv som god til at uddelegere og med en høj grad af tillid til sine ansatte. Han har alvorlige stresssignaler og har været sygemeldt i 3 måneder. Efter igen at være i gang, er stresssignalerne på vej tilbage. Og han vil gerne tage hånd om dem, men har ikke anet, hvad der skaber signalerne.
  Da jobbet er hans hjertebarn, og denne mand er i god kontakt med sig selv, bliver det klart, at han opprioriterer de opgaver, der er sjove og spændende. Og lader de “kedelige” opgaver ligge. Nogle af disse opgaver vil han ikke uddelegere, og bunken af kedelige opgaver vokser, imens han kaster sig over spændende opgaver, der genererer energi og overskud.
  Da han blev bedt om at se på sin situation udefra, blev det klart for ham, at han måtte tage de kedelige opgaver alvorligt.
  Fordi det drænede ham, at denne bunke blev større og mere uoverskuelig. Han blev nødt til at revidere en gammel opfattelse, der hed “det er kun forældre og skolelærere, der hopper over, hvor gærdet er højest”, og han fik stillet sig selv den udfordring, der lød, at han måtte gøre de kedelige opgaver sjovere. Han løste det ved at sætte tid af til de kedelige opgaver hver eneste dag, og gjorde det til en hyggestund, med energimusik og god the. Og denne strategi mindskede stresssignalerne i så drastisk en grad, at både han og hans læge var overraskede..

Ovennævnte er blot tre eksempler ud af mange.

Eksempler, der i sin tydelighed fortæller om, at selvom man har det, man kalder et ønskejob, ja så er det ikke altid nok. For hvis ønskejobbet ikke matcher med de øvrige livsområder, kan det være stressskabende.

Hvis ønskejobbet kun er et ønskejob på et mentalt plan, men ikke føles som et ønskejob, så er det værd at gøre sig sine værdier klart.
Og hvis ønskejobbet gør, at man laver overspringshandlinger, så haler man en kølvandsstribe af stress efter sig.

Og min pointe er:
Det er fint at være glad for sit job. Og stadig er det blot et job. Og hvis man er så passioneret, at man lever for at arbejde, så må man gøre sig klart, hvilken pris man så betaler. For alting har en pris..

• Som Antonovsky siger:
  • Man sikrer sig at undgå stress, når man i sin samlede tilværelse har følelsen af sammenhæng.

Det kan lyde meget subjektivt. Men er en fin og givende pejlesnor i forhold til, hvorvidt jobbet og ens øvrige tilværelse hænger sammen.

• I hvor høj grad føler jeg sammenhæng
  og
• Ydermere at lytte efter, når ægtefæller og venner, først bekymret og så vredt, kommenterer det, de bemærker.

For uanset om det er jagten efter penge, jagten efter social anerkendelse, jagten efter megen fritid, jagten efter succesfulde resultater, så må der være en sammenhæng. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der skaber sammenhæng for dig.  Og ingen kommer og takker dig for ikke at føle sammenhæng

Så husk: det her er dit liv.
Det bliver ikke genudsendt. Det forstod jeg først for alvor, da min elskede og bedste veninde med et afgik ved døden.
Pas på dig
Og har du brug for inspiration og vinkler, så kontakt mig

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,