Samarbejde og kommunikation på mellemniveau kan inddeles i fire grundtyper.

Når man i sit team har fået undervisning i klar og tydelig kommunikation og har arbejdet på i daglig praksis at få de værdier i spil, som er betydningsfulde for en god arbejdsdag, udvides fokus til flere punkter, så samarbejdet og kommunikationen kan blive endnu bedre.

På undervisnings- og kursusdage vedr. samarbejde på mellemniveau, inviteres den enkelte medarbejder og leder til at forholde sig til sig selv. Fordi det ikke er nok at have et ønske om, at et team skal fungere anderledes og bedre. Ønsker man virkeligt at gøre indflydelse, må den enkelte blive meget bevidst om egne signaler og værdier, adfærd og mønstre.

Derfor bliver indholdet på sådanne kursusdage om samarbejde på mellemniveau, en spændende og givende refleksions- og selvgenkendelsesproces.

• Den enkelte inviteres til at finde ud af, hvorfor denne er særlig/speciel for teamet. Hvad det er, som man som faglig person kan spille ind med, som er givende og konstruktivt for teamet.
• Den enkelte inviteres til at se på, hvad det er for situationer, der kan få gamle vaner/mønstre til at tage over, så man evt. har en for passiv, aggressiv, reaktiv eller intetsigende adfærd. Og hvad man selv kan gøre, for at sikre sig, at vaner og gamle mønstre ikke får lov at tage spillerum fremover. For at kunne forstå sig selv, må man også forstå, hvordan andre opfatter os.

Og udover at få og lære at give feedback, bliver temaet også at gøre klart, hvad det er for grunddynamikker, der er i spil, når vi som personer på en arbejdsplads, reagerer på forskellige måder.

Både det at forstå sine egne grunddynamikker og andres grunddynamikker er mere end afgørende. For det gør, at vi ikke tillægger adfærden så stor betydning, men har en forståelse for hensigten eller dynamikken bag adfærden.
.

Der er fire grunddynamikker, der er i spil, både når vi er på arbejde og når vi er private.

Den ene grunddynamik i samarbejde er – At gøre tingene færdige.

• Der er mange mennesker, der på mere eller mindre hensigtsmæssig måde ønsker at få gjort tingene færdige. Og som har dette som en dynamik i sig. Når sådanne mennesker bemærker, at der sløses eller nøles, eller tingene går i stå, vokser frustrationen. For de føler sig først tilpas og sikre, når tingene er gjort færdige. Det kan komme til udtryk både i dialog, opgaver, planer mv.
  Når man står i en situation med en person, der har denne grunddynamik, og personen måske med voldsomhed og kritik peget
  r på, hvor langsomt, det går, ja så vil man ved at kunne anerkende personens grunddynamik, i langt de fleste tilfælde få en mere konstruktiv arbejdsgang ud af det.

En anden grunddynamik i samarbejde er – At gøre tingene rigtigt.

• Umiddelbart minder disse førstnævnte grunddynamikker om hinanden, men der er en væsentlig forskel. Hvor de mennesker, der ønsker at få tingene gjort færdige, tit er fokuserede på tid og indsats, effektivitet og proaktiv handling, er de mennesker, der har grunddynamikken at få tingene gjort rigtigt, interesserede i detaljen. Det betyder, at denne sidstnævnte grunddynamik mange gange sagtner et tempo, netop for at det allerbedste resultat sikres.
  Mange gange vil personen, der ønsker at få gjort tingene rigtigt, føle sig presset på en arbejdsplads, hvor tempoet er skruet op. Netop fordi det i praksis kan være svært at nå at gøre tingene rigtigt, når der ligger et krav om tempo og effektivitet. Således vil de personer, der har hver deres grunddynamik ofte misforstå hinanden.
  Den første vil mene, at den anden er alt for langsom og omstændelig, og den anden vil opleve, at den første er en slavepisker, overfladisk og tempofikseret.
  Det er afgørende, at man i sådanne sammenhænge forstår hinandens grunddynamikker og udfra forudsætningerne kan finde en arbejdsgang, der er fremmende for begge parter.
  For at kunne forstå andres grunddynamikker, må man forstå og kende sin egen, og erkende, hvilken adfærd og kommunikation, man spiller ud i samarbejde og samvær, netop på grund af den grunddynamik, man har..

En tredje grunddynamik, og bemærk igen, at grunddynamik er det, der driver os, i vores arbejde og vores private liv, – At komme godt ud af det med andre mennesker.

• På en arbejdsplads bliver det tydeligt, hvem der er de “sociale” typer, eller rettere: det bliver tydeligt, hvem der har en adfærd, der fortæller om, at man allerhelst bare vil have det godt med de andre og derigennem undgå konflikter og ufred. Mennesker, der på deres arbejdsplads, søger at opnå fred og god stemning, som det vigtigste, sætter meget tit sig selv på et overarbejde. Fordi de nogle gange må gradbøje deres egne meninger for ikke at blive uvenner med andre, fordi de kan være meget utydelige i deres udmeldinger og helst ikke vil tage stilling, og fordi det slider på dem, hvis stemningen ved personalemødet er negativ.
  Men denne grunddynamik er ligeså vigtig som enhver anden. Og må anerkendes på fuld højde med de øvrige. Kan man anerkende, at en kollega eller en medarbejder eller en chef har denne grunddynamik vil man forstå mange af de handlinger, der er foretaget – eller ikke foretaget – igennem tiden. Og det er derfor, at man som menneske må søge at forstå grunddynamikkerne i sig selv, for at kunne forstå dem hos andre. For det giver sig selv, at vi i samarbejde og kommunikation er forskellige, og heldigvis for det, men har vi ikke indsigten til at forstå og begribe forskelligheden, vil den i alt for mange tilfælde være kilden til frustration, brok, sladder, alliancedannelse, mindsket effektivitet, flere sygedage mv..

Den fjerde grunddynamik i samarbejde handler om – Opmærksomhed og anerkendelse.

• De mennesker, der har denne grunddynamik, som deres primære dynamik på en arbejdsplads, gør tingene på en måde, så de sikrer sig at få opmærksomhed og anerkendelse. Udebliver opmærksomheden og anerkendelsen, sættes der ekstra turbo på for at få opmærksomheden, og vi kender det fra børn, der nogle gange har en adfærd, hvor man som voksen smilende tænker “ja, negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”.
  Det er på ingen måde hverken barnlige eller svage mennesker, der har brug for opmærksomhed og anerkendelse. Det er blot grunddynamikken, og respekt for den. Ligesom der bør være respekt for hver af de øvrige grunddynamikker.

Tænk på grunddynamikkerne som, at det er det, der driver os, og at vi på en arbejdsplads for at kunne højne og opretholde et samarbejde og en kommunikation, må kunne forstå, hvorfor adfærd og kommunikation mon er så forskellig fra vores egen.

Og dette viser ovenstående model tydeligt.

Altså handler mellemniveauet om samarbejde og kommunikation i, at den enkelte inviteres til større selvforståelse, fordi det højner forståelsen for andre.
Og samarbejde og kommunikation på mellemniveau handler så om, hvordan man med sin holdning, adfærd og kommunikation kan skabe situationer, hvor man netop arbejder sammen, på trods af divergerende grunddynamikker.
Bliver du mere interesseret i disse teorier, kan du bl.a. læse mere i:

• “Besværlige mennesker“, der kan bestilles på Jobindex eller Libris.

Vi glæder os til at lære dig og dit team om grunddynamikker, så samarbejde og kommunikation, personligt selvkendskab og konstruktiv adfærd bliver dele også af jeres arbejdsdage.

Med venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen

Tilbage til hovedsiden om:

• Samarbejde

Eller siden om:

•  God – sikker og konstruktiv kommunikation