I mange dokumenter nævnes de tre stressvalg.
De tre stressvalg, hvor man som person i en stresset situation kan tage et af valgene og herigennem selv skabe indflydelse på sin situation.
Det viser sig jo netop, at det sjældent er de barske strabadser omkring os, der opretholder stress, men snarere den kendsgerning, at vi føler, at vi er afmægtige og ikke kan tænke os til en konstruktiv løsning.
De tre stressvalg, som mange peger på, er:
- At accepter situationen
- At forandre situationen
- At forlade situationen
Nu er det jo sådan, at der er både små som store situationer at forholde sig til i et liv. Både i et arbejdsliv og i et privatliv.
Og de allerfleste mennesker har ofte ikke lyst til blot at springe til valg 3, hver gang, der er noget, der stresser. Hvilket jeg heller ikke mener, er konstruktivt. Men indimellem, efter nøje overvejelse, er det en nødvendighed.
Jeg vil reflektere lidt over valg 1 og valg 2 – og derefter beskrive det, som jeg kalder de 4 stressvalg, for at få en nuance på, som kan være væsentlig.
1 At accepter situationen
Lad os sige, at en stress-situation på arbejdet er, at der er flere opgaver at løse, end man har tid og kræfter til. Man har forsøgt at gøre opmærksom på dette, både via mails og via personlig samtale med chefen/medarbejdere, men det hjælper kun kortvarigt, og strømmen af vigtige opgaver fortsætter. Resultat: Man er stresset. Man overarbejder. Drømmer endda om opgaverne om natten. Håber på, at det snart går over.
Det første stressvalg “at acceptere situationen” har man prøvet. Man har accepteret den i lang tid. Men kan mærke på sig selv, at det ikke længere er muligt.
Stressvalg 1 er nu et valg, der er fint i andre sammenhænge. At acceptere fuldt og helt er at forsone sig med situationen og at tage det, som det er. I stedet for at hidse sig op eller bekymrer sig, kan det at sige “Det er, som det er, lige nu” være et fint valg at gøre sig bevidst om at benytte sig af.
Stressvalg 2: at forandre situationen.
Det er dette stressvalg, der giver den største følelse af indflydelse og at man gør noget ved situationen. I det tænkte eksempel med for stor en opgavemængde, kunne det at forvandle situationen, være følgende:
Gør dig klart, hvilke opgaver du kan nå og hvornår de kan være afsluttede. Meld dette ud til chefen, så vedkommende har mulighed for at delegere opgaverne eller nedprioritere opgaverne. Gør det evt. til en vane, at du hver dag, før frokosttid, klart melder ud, hvad du kan nå denne dag, og kommer der så en ekstra hasteopgave, så prioriter og meld ud, hvad det så vil indebære i forhold til andre opgaver. Det kan være din måde “at opdrage” chefen på, så vedkommende forstår, at du mener det, og ser, at du tager dit arbejde, og også dig selv, alvorligt.
At forandre en situation kræver overblik. Giv derfor altid dig selv en stund, uanset hvilken stress-situation du befinder dig i, så du danner dig et overblik over, hvad det er, der belaster, og hvilke muligheder du selv har for at skabe følelsen af sammenhæng igen. Men gør dig klart, at du må gøre noget. Såvel mentalt som aktivt, for at forandre en situation.
Begynder vi blot at bekymre os eller brokke os over, at det er som det er, og at det er irriterende eller opslidende, at de andre ikke kan fatte din situation, er du desværre i fuld gang med at skrue dig ned i en afmagtstilstand, der kan blive kronisk, og kan være et rædsomt martyrium at befinde sig i.
3: at forlade situationen.
Dette stressvalg har flere dimensioner. I sin yderste konsekvens er stressvalg 3 et valg, hvor man siger sit job op. Det kan være nødvendigt. Inspireret af coach og ex-kaproer Arne Nielsson, kan det være nødvendigt i situationer, hvor man ikke kan få det til at fungere med chefen.
Til et foredrag talte Arne Nielson om det at være positiv på sit arbejde. Om vigtigheden af ikke at blive en del af “sladder – eller brokkekulturen på arbejdspladsen” som medarbejder. Han blev spurgt af en tilhører:
- Ja men, hvad gør man så, når det er chefen, der er negativ. Hvad gør man, når chefen er kritisk, kolerisk, urimelig, for-fordelende mv. ?.
og hertil svarede Arne Nielsson:
- I stedet for at prøve at forandre chefen, så find dig et andet job. Det er dit liv, og det er din livskvalitet, og har du prøvet at acceptere, har du været positiv, har du gjort alt det, du kunne uden at udslette dig selv, så skift job.
Men bemærk lige én ting. Stressvalg 3 kan også indebære, at man for en kort stund forlader situationen. Dette at holde sig en kort pause, at tage et “break, kan i mange tilfælde være et vigtigt stykke værktøj at tage i anvendelse.
Sidder du og stresser over, at det vælter ind med mails, og at der er 10, du skal ringe tilbage til, og du også har 3 store opgaver ved siden af dig. Eller går du rundt med hamrende puls, fordi I nærmer jer deadline, så hold en kort pause. Hvor du drikker vand, trækker vejret dybt, eller sætter en indre film på med 3-10 gode minder, du har, så du selv har kontrol over at skabe et roligt fokus. Det kan dreje sig om 4-5 minutter, hvor du går væk fra situationen, eller hvor du blot bliver siddende på din plads, men “forlader” situationen rent mentalt.
Nogle vil måske mene, at dette eksempel, jeg giver her, er et eksempel, der ligger under punkt 2. Jeg kan dog godt lide at bruge det under punkt 3, fordi det at forlade en situation må ses som at forlade en situation for kortere eller længere tid, og i nogle sammenhænge: for altid.
Og så er det jo, jeg hævder, at der er 4 stressvalg. De minder jo interessant nok om de tre netop beskrevne. Jeg kan dog godt lide at nuancere dem, så muligheden for at genskabe indflydelse og flytte sig fra afmagt- eller underskudstilstanden er endnu enklere..
De fire stressvalg, som jeg som stresscoach arbejder med, på virksomheder og i mine individuelle coachings er:
- Accepter situationen
- Skift holdning til situationen
- Skift adfærd
- Forlad situationen
Punkt 2 og punkt 3 er de vigtigste. Fordi det er her, at du selv kan gøre en forskel.
Og kan stå hver for sig eller stå alene.
Min anbefaling er, at man hver gang, man er i en stresset situation, gør sig klart, om
Det er muligt, at acceptere situationen. Hvis det er, så gør dig klart, hvordan din strategi for at acceptere situationen er.
Om det er muligt at skifte holdning.
Det vil sige, at hvis du er plaget af holdningen om “Det her når jeg aldrig, chefen er urimelig/jeg kan ikke finde ud af det, så gør dig klart, hvilken holdning, der vil være mere befordrende for dig.
Vil det være at fokusere på “jeg når det, jeg når”/”chefen har sikkert sine grunde/jeg kan finde ud af det her, hvis jeg spørger en om hjælp” eller en helt fjerde. Så hold fast i den holdning, der giver dig det største løft.
Det er muligt at skifte adfærd.
At skifte adfærd er at gøre noget. Og gerne at gøre noget andet, end man plejer. At skifte adfærd kan være at sætte tempoet ned. At skifte adfærd kan være at holde en pause. At skifte adfærd kan være at give udtryk for, hvad der er muligt og redegøre for sine prioriteringer. At skifte adfærd kan være at sige fra. At skifte adfærd kan være at sætte musik på, så det omgivende lydmiljø ændrer sig. Der er tusindvis af måder at skifte adfærd på. Find ud af, hvad der virker for dig, og hvad der er muligt for dig. Men vid, at det at gøre noget er et skridt på vej væk fra stress og ind i en mere indflydelsesrig tilstand..
Husk, at stress er en tilstand.
Der er lavet mange undersøgelser, der peger på, at det ikke er det samme, der skaber stress for de enkelte. Nogle bliver ikke stressede af et travlt miljø og højt tempo. Andre gør. Nogle bliver ikke stressede over at have et kronisk sygt barn. Andre gør. Nogle bliver ikke stressede af at det roder, og at der er ting, man ikke har nået. Andre gør.
Hold dig derfor for øje, at det er din egen tilstand og din egen evne til at håndtere, reagere og agere i situationerne, der er afgørende for, hvorvidt du er stresset eller ej.
Nogle synes, at dette er opløftende at vide, for så har man jo selv mulighed for at gøre noget. Andre synes, at det er træls at vide, at de selv må gøre noget.
Men sådan er det. Hvis du er stresset, må du selv gøre noget.
Og gøre noget andet, end du plejer. Selv at søge det, der virker for dig. Og til dette kan du overveje at anvende enten de 3 eller 4 stressvalg.
God fornøjelse
Christel Sonne Rasmussen
Stresscoach
Læs mere på hovedsiden:
Til siden:
