I en britisk undersøgelse, gengivet af DR Nyheder den 22. juli 2007 har man fundet nogle tankevækkende resultater.
Det mest iøjnefaldende resultat er, at halvdelen af alle adspurgte, i en undersøgelse foretaget pr, mail, fortæller, at de selv i deres ferie og når de er syge, checker deres arbejdsmails.
- Og ligeså interessant:
- Denne undersøgelse blev foretaget pr. mail. Og over halvdelen af de adspurgte, havde inden for en time svaret på undersøgelsens spørgsmål.
- Og lige så interessant.
- Kun 20 procent giver udtryk for, at det er et krav eller en forventning fra arbejdsgivers side, at der checkes mails i ferie eller under sygdom. Det vil altså sige, at 80 procent af sig selv dagligt checker arbejdsmails, også i ferieperioder og på sygedage.
Tankevækkende resultater.
Både du og jeg kan jo så læne os tilbage og sige: ja ja, men det er jo en britisk undersøgelse. Og den er fra 2007.
Ja, det er korrekt bemærket.
Det gode spørgsmål er blot, om resultatet i Danmark vil være meget forskelligt fra de britiske resultater.
Et britisk konsulentfirma har forsøgt at afklare, hvilke aspekter, der spiller ind, og deres konklusion er, at alt for mange har en afhængighed af deres job. Forstået på den måde, at alt for mange er bange for at miste indflydelse, bange for at gå glip af informationer – og at det er de bærende grunde til, at der checkes arbejdsmails både i ferier og på sygedage.
Sammenholdt med en stærk udtalelse fra en dansk læge, da der i november 2006 blev vist udsendelser om stress med døden til følge, grubler jeg som stresscoach over, om for mange mennesker glemmer at stoppe op og glemmer at perspektivere, og udfra den britiske undersøgelse identificerer sig så meget med deres job og behovet for at være på forkant, at essentielle livsområder som familie og fritid nedprioriteres.
Den danske læge, der har stået ved mange dødslejer, sagde: (citeret som jeg husker det, og ikke ordret, – for jeg sad med min mand og så udsendelsen og fik ikke “båndet” den).
- ”De sidste 5 år har jeg med stor bekymring lyttet til, hvad stressede mennesker gav udtryk for i deres sidste minutter. Hvor der førhen blev sagt “jeg fortryder, at jeg ikke værdsatte min familie mere; jeg fortryder, at jeg glemte mine børn/forældre/hustru”, ja så siger lægen, at der er kommet udtalelser som “åh, der er stadig så meget arbejde, jeg burde gøre færdigt”/ “jeg ville gerne have haft tid til at få mit nuværende projekt igennem” mv.
Uanset om vi bor i England eller i Danmark eller i et andet land, hvor videnssamfundet er det, vi forholder os til, så burde udtalelser og undersøgelsen i det ovenstående sende så alarmerende og chokerende bølger af sted, at vi stopper op. Og ikke kun tænker på, at “man skal passe på med hensyn til stress”, men også praktisk forholder sig til det, der virkeligt er vigtigt og haster, fra tid til anden.
Det vil sige: har du ferie, så hold ferie. Sørg for at have uddelegeret dine opgaver og din mailadresse før ferien, så du netop kan koble fra og mærke, hvordan det er at være et levende menneske og ikke udelukkende en “arbejdsnarkoman”.
Personligt bryder jeg mig ikke om ordet “arbejdsnarkoman”, men den britiske undersøgelse peger desværre på, at det måske helt bogstaveligt talt, har fået en berettiget plads i sproget.
Smag lige på det: Arbejdsnarkoman.
Og hold hånden på hjertet og tag en kort fordybelsesstund med dig selv, hvor du kunne svare på følgende spørgsmål:
- Checker jeg arbejdsmails i min ferie?
- Tager jeg telefonen i arbejdsrelateret sammenhæng i min ferie?
- Checker jeg arbejdsmails, når jeg har en sygedag?
- Svarer jeg på arbejdsrelaterede sms-beskeder i min ferie/på sygedage?
Og hvis du svarer ja, i oprigtighedens stund, til nogle af ovennævnte spørgsmål, så gør dig selv den tjeneste at svare på “Hvad er egentligt grunden til dette”…
Og synk en gang, hvis du har svaret ja til nogle af ovennævnte spørgsmål og find ud af med dig selv, hvad du tror, at du ville miste, hvis du konsekvent lod være?.
Og find ud af med dig selv, hvad du ville opnå, hvis du konsekvent lod arbejde være arbejde, når du var syg, og lod arbejde være arbejde, når du er på ferie…
Jeg ønsker kun at sætte tanker og processer i gang. For dit liv er dit liv. Og dit arbejde er dit arbejde. Men jeg vil pege på, at når det kun er et fåtal af arbejdsgivere, der forventer, at du checker mails i en ferie, hvorfor så netop ikke bruge ferien på at stoppe en evt. arbejdsnarkomani eller som der siges på britisk/amerikansk: “Workaholic”-tendens?.
Ingen er uundværlig
Jeg har hørt denne udtalelse så tit.
Og i arbejdsrelateret sammenhæng mener jeg, at det er korrekt. Ingen er uundværligt.
- Enhver fagperson kan erstattes.
- Enhver medarbejder kan erstattes.
- Enhver leder kan erstattes.
Men:
- En far kan ikke erstattes
- En mor kan ikke erstattes
Så:
- Er du en af de energiske og ambitiøse personer, der må erkende, at de arbejdsmails mv. besvares selv i ferier, så lav dog et mønsterbrud nu, hvis du stadig har et par ferieuger til gode. Informer om, at du ikke er tilstede, og uddeleger arbejdet til dem, der ikke er på ferie. Og glæd dig så i stedet til den nyhedsmængde, der er, når du kommer tilbage. Og skab det nærvær, som både dine kære, men måske især du selv har brug for.
Vent ikke på, at omstændighederne tilbyder dig det.
Sørg selv for det.
Uanset om du er leder eller ej, så vær selvledende på dette punkt. Så du ikke ender i en statistik, der får både menigmand og stresscoaches til at rynke brynene og bekymre sig over, hvordan det hele mon ender..
S top!
T ag
R esolut
E n
S lapper
S traks!!
Jeg sidder og opdaterer dette dokument i august 2011.
Som du nok kan læse, er det skrevet i 2007 . Og jeg tænker på hele udviklingen, der er sket i de fire forgangne år. Face Book har virkeligt vundet indpas; -erstattes måske snart af Google Plus. Vi kan også være på Twitter eller LInked In. De digitale medier er kommet for at blive. Fordi vi bruger dem. Med I Phones, I Pads, computere osv.
Jeg kan godt lide, at der er udvikling. Men jeg bliver ked af det, når jeg hører adskillige klienter svare på ølgende, når jeg spørger dem:
Hvordan tanker du op / får ny energi?
I den forgangne uge var der 5 klienter, der sagde: ”Mine bedste stunder har jeg på Face Book, når min familie er gået i seng, for så kan jeg i ro og mag sidde og ”snakke” med gamle og nye venner.”
Det er ok med mig. Enhver finder ud af, hvordan de lader op. Men alligevel er der en stemme i mig, der siger ”Hallo – vågn nu op. For jeg har i min egen terminologi omdøbt Face Book til Fake Book, og jeg vil lige sige, at jeg selv har en profil. Men sidder der kun hver 3. eller 4. dag, for det er de rigtige mennesker, min familie, mine venner, jeg helst vil tale med. Det er skønt at kunne sende beskeder til mennesker, som jeg ed, at jeg først ser om en måned igen. eksempelvis var jeg til koncert med Lars Lilholt Band i lørdags. Og fordi jeg bl.a. havde en fantastisk snak med trommeslageren Klaus Trahne for e1 måned siden på Fanø i en dejlig julinat, skrev jeg til ham på Face Book og har netop fået et personligt svar. Det er sjovt. Og det er jeg glad for. Men stadigvæk: Face Book er bare Face Book. Twitter er bare Twitter. LInked In er bare LInked In.
Men livet er her nu.
- Har du levet i dag ?
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på siderne:
