Coaching og leveregler.

Jeg har mødt mange mennesker, privat som fagligt, der er ulykkelige.

Og dermed ikke har tilstanden af lykke eller salighed indenfor rækkevidde. Mange mennesker, der søger og jagter deres idealer, men kun sjældent er i kontakt med dem, og mange mennesker, der fortvivles over, at den følelse af sammenhæng, som de har brug for, er udeladt fra netop deres tilværelse. Der er altid gode grunde til at ville lykkes, og som i ethvert aspekt af livet, er det her som med alt andet: det kræver en indsats, det kræver en træning, en aflæring og en læring at være i kontakt med og skabe beviser for, at man lykkes.

Jeg mener, at:

• Vi alle sammen er vores egen lykkes smed. Og det betyder ikke, at vi alle sammen er lykkelige hele tiden. Hvis det overhovedet er muligt. Snarere tænker jeg som coach og som menneske, at det er mere realiserbart at orientere sig imod det, der gør os tilfredse. Så det at søge at skabe og opretholde tilfredshed i sit liv, i ethvert livsområde, er et mål i stedet for at gribe ud efter den idealiserede lykke.

Det betyder blandt andet, at vi, når vi er utilfredse, undlader at falde i den gamle vanegrøft, hvor vi bebrejder andre eller omstændighederne, at “nu er verden imod os igen”, eller at vi forfalder til selvmedlidenhed, så man sidder med en “stakkels mig” -følelse og ikke kan se vejen ud.
Næ, for al forandring starter med B, som en af mine tidligere trænere altid sagde. Og det betyder, at al forandring starter med bevidsthed. For at undgå at falde i den gamle vanegrøft, må vi gøre os bevidste om, at et gammelt tankesæt eller en tidligere overlevelsesstrategi nu sætter ind og vil prøve at gøre det samme, som den altid har gjort. Det er lige præcist, når man tænker “typisk”, at man må rette sig op og forklare den indre vane, at “denne gang vinder jeg den her kamp, og denne gang sætter jeg dagsorden i stedet for at lade vanen gøre det”.
For bliver vi ved at gøre, som vi altid har gjort, får vi det formentligt, som vi altid har haft det. Så det er, når vanen sætter ind, at udfordringen skal tages op. Af hvert enkelt menneske, så man selv skaber indflydelse.

Hvilke leveregler er det så, der kan være gavnende, for at man sikrer sig, at man ender et nyt og bedre sted?

En af levereglerne er at:

• Der altid er mindst én mulighed, man har overset,

og at man for at finde den mulighed, der er gavnende og forfriskende, besvarer følgende spørgsmål.

Nemlig:

I den konkrete situation, hvor jeg befinder mig:

• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange?
• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var modløs?
• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var ulykkelig?
• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke følte mig uretfærdigt behandlet?
• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var optændt af raseri?
• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var hævngerrig?
• Eller hvad det nu handler om for dig i den respektive situation.

Skriv dine svar ned, så du øjner muligheden/mulighederne igen. For selvom det lyder frygteligt banalt, og for nogen måske endda alt for enkelt, ja så er det vitalt at tænke ind i disse hypotetiske og konstruktive løsninger, netop for at bryde vanetankegangen og ikke mindst for at skabe mulighed for selv at kunne agere i stedet for blot at re-agere.

Ingen situation er nemlig så låst, at den ikke kan låses op, og ovennævnte spørgsmål er mange gange den nøgle, der sikrer dig, at du låser op for vanetankegangen og gør noget andet og bedre.
Det er kun yderst sjældent, hvis nogensinde, at netop du befinder dig i en situation, som ingen andre har befundet sig i før. Derfor kan endnu en leveregel være, at man beslutter sig for at søge information om, hvordan andre har løst en lignende situation, så man ikke selv går rundt og kløjes i problematikken og prøver at skabe sig erfaringer, som andre måske for længst har skabt.

Det bryder indimellem med den danske mentalitet at være åben for, at andre har løst denne situation langt bedre, end man selv har kunnet. Så tænk over, om det er tid at bryde med den vane, som jeg har mødt hyppigt, der hedder: “jeg klarer tingene i mit privatliv selv”. Det er jo så ejendommeligt, at mange har en åbenhed for, at hvis de vil være bedre til at spille tennis, ja så opsøger de en tennistræner eller et tenniskursus. Hvis man vil være bedre til at tale engelsk, ja så tager man til England, taler engelsk med sine venner eller tager et engelskkursus. Det er jo indlysende.
Så hvorfor ikke overveje at gradbøje et eventuelt princip om at ville klare tingene selv, så man indstiller sig på at lære, fra nogle, der har gået vejen og har lært den lektie, som man bokser med.

• I den forbindelse er der et sjovt gammelt udtryk, der fortæller, at et princip er det, der kan kaldes en “hellig ko”. Og jeg smiler lidt ved tanken om principper, hvis man indimellem husker, at:
  • Hvis man slagter de hellige køer, ja så får man himmelske bøffer.

Og hvad vil man helst, når alt kommer til alt?
Vil man føle, at det er bedst at trække rundt med en hellig ko, der ligesom i Indien mange gange sænker trafikken, eller vil man i visse situationer hellere nyde en himmelsk bøf, selvom det er en udfordring for vanen og egoet, at man så har søgt råd hos bl.a. en coach eller en anden person, der har en mere fremmende optik på den situation, man befinder sig i, end man selv har.
Ja, som du jo sikkert har regnet ud, så er mit svar enkelt.

Jeg mener, at:

Det er væsentligt at have leveregler. Nogle gange er leveregler baseret på principper. Men hvis det er et princip for princippets skyld, og hvis det er et princip, der er grundlagt i en tidligere livsfase, er første skridt formentligt at tage princippet op til overvejelse.
Du bestemmer, for det er dit liv.

Men vid, at ligesom vi, der hvor vi bor, fra tid til anden, må kassere eller smide ting/møbler væk, fordi de ikke længere er funktionsdygtige, ud fra vores nuværende behov og livsførelse, ja da mener jeg, at vi som mennesker også må stoppe op og iagttage de principper og overbevisninger, som vi slæber med os og kassere dem, der ikke længere er tidssvarende og erstatte dem med nye og bæredygtige af slagsen. Fordi livskvalitet er et produkt af både det, vi omgiver os med, og de tankesæt og reaktioner, vi har. Og hvis vi bemærker, at livskvaliteten er dalende, hvad skal så kasseres og hvad skal der i stedet justeres og fokuseres på ?

Der vil komme flere dokumenter om leveregler i den kommende tid, for emnet interesserer mig, og er derfor nærmest uudtømmeligt. Heldigvis.

Venlig hilsen

Christel Sonne Rasmussen