Stress og stresshåndtering
Hvordan ved man, om man er stresset?
Det er blevet så almindeligt i Danmark at tale om, at man er lidt stresset, at det kan være svært for den enkelte at vide, om man virkeligt er stresset, når alt kommer til alt.
Lad mig fortælle en selvoplevet historie fra februar 2007:
- Jeg sad i aftes på et pizzeria. Der sad 3 unge mennesker ved siden af os, de var i godt humør og dejligt energifyldte. Indimellem bemærkede jeg dele af deres samtale med hinanden. Jeg bed mærke i, at en af fyrene sagde “det stresser mig altså helt vildt, at vi skal have afleveret den opgave allerede på onsdag”. Og i deres ungdomsjargon sagde den anden, “taj, jeg tror sgu snarere, at jeg er ved at få en depression over det”, hvortil pigen svarede, “at nu måtte de holde op med at klynke så meget og så bare se at få skruen i vandet og få tingene gjort”.
Det var en ret interessant og bemærkelsesværdig ordveksling. Og ganske almindelig. Men sjovt at bemærke, at de sidder og bruger ord som “stresser” og “depression” og “tag jer dog sammen” som ord i en helt almindelig samtale. Og det var et sjovt fingerpeg om, at store temaer som stress og depression er rykket langt ind i sproget. Og jeg, som kender til tegn på såvel stress som depression, kunne roligt læne mig tilbage og spise videre af min pizza, for ingen af de unge forekom hverken stressede eller deprimerede, i nogen forstand. Men ja, de brugte ordene om det.
At det er sådan, tænker jeg, handler om, at vi dagligt eller flere gange ugentligt, fra medierne og hinanden hører stress og depression omtalt. Og derfor har adopteret begreberne, og i mange tilfælde helt uden at vide, hvad de egentligt dækker over. Og når et fænomen som stress er blevet så acceptabelt i en hverdags sprogbrug, kan det jo netop være svært at vide, om man så er virkeligt stresset, og om det er nu, at man skal gøre noget for at afhjælpe sin stress. For stress er alvorligt. Og der er folk, der dør af det. Og bør derfor ikke være tilstande, der negligeres. Hvis du sidder og tænker på, at du er stresset, eller at din ægtefælle eller kollega er stresset, og ikke bare travl men virkeligt stresset, kan du kontakte Uni Coaching, så vi kan tage en snak om, hvilket testmateriale, der kan være med til at vise, hvordan den aktuelle situation er.
- En kvinde beskrev, at hun var bekymret for sin mand. Han havde søvnforstyrrelsers, havde indimellem følelsesløse læber, var opfarende og irritabel, kunne ikke nyde samvær med familien og forekom både rastløs og spekulativ, samtidig med, at han ikke fik gjort de ting i huse, som han lovede, og som han plejede at gå til med friskhed og initiativ. Men hun var frustreret, for han mente nu ikke, at det var noget problem. Han mente, at det nok skulle gå over, og at hun også var alt for bekymret og skulle tage sig af sit eget liv i stedet for at gå så højt op i hans.
- En anden kvinde beskrev, at hun om natten kunne høre hendes mands hjerte banke så højt og hurtigt, at hun havde svært ved at falde i søvn for det. At hendes mand, når han endelig sov, jamrede i drømme, og at han susede af sted på arbejde, før resten af familien stod op og vendte udmattet og frustreret hjem. Hun beskrev, at hans mobiltelefon ringede i et væk, og at hans vigtigste opgave, for hende at se, var at sikre, at han altid kunne tage telefonen og aldrig måtte være i en situation, hvor den manglede strøm. Men når hun bad ham gå til lægen, sagde han, at hun selv kunne gå til lægen, for han var da godt nok lidt fortravlet men han var altså ikke syg.
- En mand beskrev, at hans kone var i gang med sin karriere. Og at hun for ham at se helt havde skiftet væremåde. Hun var slet ikke så varm og sødmefyldt, som før i tiden. Hun talte mest og helst om sit arbejde og sine kollegaer, og om de mål, som hun havde sat for virksomheden. Hun var ikke længere plaget af dårlig samvittighed overfor børnene ved at være på internatkurser, og forekom mere ligeglad med børnene og deres trivsel. Deres skænderier var blevet hyppigere, og et af børnene var løbet væk en aften, og manden var meget bekymret over, at hun negligerede det og sagde, at det bare var “oprørstendenser” og ” teenager problemer” og ikke var interesseret i at gøre et større nummer ud af det. Han syntes, at hun forekom meget stresset, men hun sagde, at han måtte tage sig lidt sammen og om han ikke kunne unde hende at have gang i karrieren. Og det var ikke det, det handlede om for ham, for det kunne han godt, men de tegn, han bemærkede, gjorde ham frustreret.
Historierne er mange. Og sigende. Og tankevækkende.
Og jeg mener, at det sted, man kan starte, er at lade de personer, man er bekymrede for, udføre nogle enkle tests. Netop for at den enkelte selv begriber sin egen aktuelle situation. Der findes, både på nettet, og hos adskillige af de coachvirksomheder, der i disse år specialiserer sig indenfor stress, gode tests, der enkelt og hurtigt kan være med til at vise, hvor stresset et menneske er. Og for at få forholdt sig til den aktuelle situation kan det være et godt sted at starte. Med 1-3 tests, så den enkelte begriber situationens alvor og indvirkning, ikke bare på eget helbred og egen livskvalitet, men også begynder at begribe effekten af stress på de mennesker, man lever sammen med. For som jeg har skrevet et andet sted på dette website: stress smitter. Og et meget stresset menneske er farlig for sine omgivelser. Og for sig selv, forstås.
Og gør så dette til en ny leveregel, hvis du mærker stress.
S – stop T – tag R – resolut E – en S – slapper S – straks
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,
Leder af Unicoaching.dk
Læs mere på hovedsiden om Stresshåndtering
