En tidligere verdensberømt golfspiller gik med en af sine bedste venner på golfbanen en lørdag. Bare lidt hyggegolf.
Vennen havde en dårlig dag, og så med irritation, hvordan den tidligere verdensmester slog gode slag og pottede i et væk.
Til sidst smed vennen frustreret sin golfkølle i jorden og udbrød: Det er så uretfærdigt. Hver eneste gang vi to spiller sammen, så er du altid heldig.
Den tidligere verdensmester kiggede på ham og sagde:
- Ja, er det ikke sjovt. Jo mere jeg træner, jo mere heldig bliver jeg.
Sådan er det med alt her i livet. Og det vil jeg gerne knytte en personlig kommentar til.
Jeg var for nylig på bryllupsrejse. Og udover masser af romantik og sprøde stunder, hørte jeg på en gågade, to forbipasserende snakke sammen. Det var to unge kvinder, og de gik udenfor en af Københavns universitetsbygninger. Jeg fandt af gode grunde aldrig ud af, hvad deres snak handlede om, men hørte, at den ene sagde til den anden “Ja, sådan er det jo. Alt her i livet er en træningssag”.
Jeg har siden smilet for mig selv ved tanken om denne lille livskloge sætning. Alt her i livet er en træningssag. Det er bl.a. derfor, at coaching er værd at overveje. Så man lærer at sætte sig de mål, der fremmer en træning og dermed de resultater, der gør, at tilstande som personlig succes, overskud, begejstring og gå på mod ikke bare er tilstande, man drømmer om, men tilstande, som er mulige at mærke.
Når jeg coacher fokuspersoner, der taler om, at de vil have et bedre humør, kunne bevare deres motivation, ikke tage tingene så tungt eller så personligt, ønsker at fokusere på processer i stedet for løsninger osv., går coachingen ud på at guide den respektive fokusperson til at se og erkende, hvad det er, de selv kan gøre, for at fremme disse tilstande. Og jeg mener helt konkret, at det er afgørende at blive bevidst om, præcist hvilke tanker og hvilket fokus, man selv har indflydelse på at igangsætte og opretholde.
Og jeg mener, at handling giver forvandling, og som Anthony Robbins gang på gang peger på:
-
Motion makes emotion
Denne lille sætning skal forstås således, at vi ikke skal sætte os ned med hænderne i skødet, og håbe på, at den indre ro eller den indre selvsikkerhed, eller den indre tilstand af lethed, virketrang, overskud, modstandsdygtighed eller lignende kommer af sig selv. Følelser opstår igennem tankehandling og fysiske handlinger. Og derfor mener jeg fortsat og til stadighed, at den fornemste opgave i coaching er at kunne guide den enkelte eller en gruppe til at vide, helt konkret, hvad det er, der virker og hvordan man selv har ejerskab og indflydelse på at igangsætte og opretholde en attitude og adfærd, der sikrer dette.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Til hovedsiden: