“Udenpå kan ingen se det men det ligger indeni” synger Anna David i sin nye sang:
- Den lille Pige.
Sangen har sit helt eget og private tema, men præcis denne linie i omkvædet fik mig til at spidse ører og reflektere over det faktum, at når vi af den ene eller den anden grund har det dårligt, så tror vi meget ofte, at det ikke kan ses eller registreres af andre. Vi kan føle os tanke- og følelsesmæssigt kaotiske indeni og vi anstrenger os til det yderste for at denne pinagtige tilstand ikke bliver opdaget af vores partner, arbejdsgiver, kolleger eller venner.
Kropssproget sladrer.
Nogen har sagt, at kroppen er sjælens spejl og kropssproget dens sladrehank.
Gennem mit mangeårige arbejde med mennesker er det min erfaring, at sindstilstanden afslører sig på andre naturlige måder uden at man behøver at sige med ord, hvordan man har det. Uanset, om det handler om vild glæde eller man er meget stresset, vil kroppen rette ind efter sindstilstanden og “skilte med den”.
Eksempelvis kom en 14 årig pige sammen med sin mor til min praksis. Pigen, som gik i 8. klasse, blev mobbet af en lille gruppe piger i sin klasse. Mobningen foregik kontinuerligt i form af nedladende tale, kritik af pigens tøj og udelukkelse af fællesskabet med resten af pigegruppen samt tæsk en gang. Fysisk var pigen køn, lille og lidt spinkel af sin alder.
Intellektuelt var hun hurtigt opfattende og bogligt dygtig.
Da hun trådte ind i lokalet stod hun halvt gemt bag sin mor. Hendes stemme var nærmest uhørlig, blikket naglet fast i gulvet, kroppen stod i en ludende holdning og armene var placeret beskyttende over kors på maven. Hun var tydeligvis meget ked af det, nervøs, utryg og lukket og samtidig også fuldstændig ubevidst om sit eget kropssprog som, på det kraftigste, signalerede hendes indre følelsesmæssige tilstand.
Coaching og matching.
Vi gik hurtigt i gang med at finde ud af hvad hun ønskede sig allermest når hun var i skolen. Hendes største ønske var en “bedste veninde” hun kunne dele glæder og sorger med samt at have det sjovt og være tryg blandt klassekammeraterne. Vi arbejdede stående/gående på gulvet, hvor jeg matchede hendes kropssprog med det mål for øje, at vise hendes sit eget kropssprog, toneleje, stemmeføring, talehastighed og vejrtrækningsrytme. Ind i mellem brød jeg matchingen og brugte et åbent, imødekommende og interesseret kropssprog. Pludselig udbrød hun: “jeg viser dem jo, at jeg er bange og ikke tør være sammen med dem”!
Efter denne opdagelse gik det også op for hende, at uden ændringer i kropssproget, ville blive meget svært, at få sit største ønske opfyldt. Vi gik staks i gang med at træne det kropssprog som skulle føre hende i mål. Hendes kropssprog skulle allerede dagen efter afprøves i skolen. Det skulle foregå med ret ryg, klar og hørlig stemme, hænderne ned langs siden eller i lommerne og øjenkontakt. Derudover skulle hun fysisk gå tættere på de personer, hun ville i kontakt med.
Positivt resultat.
Da vi mødtes 2 uger senere oplevede jeg en helt anderledes åben og glad pige. Det var lykkedes hende, allerede dagen efter i skolen, atter at blive “lukket ind” i klassens pigefællesskab, udelukkende ved hjælp af kropssproget. Hun fortalte, at pigerne havde kigget lidt underligt på hende, men de havde accepteret hende uden forbehold eller andre ubehageligheder. Som en sidegevinst havde hun fundet ud af at aflæse de andre pigers kropssprog og derved opdaget, at flere af dem, i virkeligheden, også var bange og usikre, men at de reagerede anderledes end hende.
Stor respekt for denne modige, kvikke og dejlige pige – og endnu et bevis på, at kropssproget kan bruges aktivt til at ændre på både de indre og de ydre linier.