Positiv – negativ sladder på arbejdspladsen
Der er sagt og skrevet meget om sladder på arbejdspladsen, og ikke uden grund.
I dag, den 22. marts 2007 er der i danske medier offentliggjort og debatteret en svensk undersøgelse der bl.a. hævder, at sladder på arbejdspladsen er sundt og bl.a. modvirker depression.
Jeg blev i den forbindelse interviewet af Lars Daneskov på TV2 Radio, hvor jeg gav udtryk for mine synspunkter om sladder på arbejdspladsen.
Her er nogle af mine refleksioner og tanker.
Jeg gør opmærksom på, at mine synspunkter primært er baserede på de iagttagelser og erfaringer, som jeg har gjort mig, ved at coache teams på danske arbejdspladser, hvor stresshåndtering og sladder har været vigtige punkter på dagsordenen.
På en måde kan man sige, at sladder minder om stress, sådan at forstå, at der kan defineres en positiv som en negativ af slagsen.
Den positive sladder på arbejdspladsen.
Som nævnt i radiointerviewet på TV2 Radio, mener jeg, at der findes en positiv sladder.
Den positive sladder er det, som jeg på dansk, vil tillade mig at kalde, at vi sludrer i stedet for at sladre.
Det, jeg tænker, når jeg siger positiv sladder, er, at positiv sladder er:
- at der er en kultur på en arbejdsplads, hvor man taler om hinanden, venligt og anerkendende
- at man siger ting om andre, som man også kunne sige til dem selv
- at man sludrer og snakker om noget, som man godt kan tåle at høre igen – også fra andres mund
- at man, hvis der bagtales eller kritiseres, har det mod og den styrke, der gør, at man kan sige “skulle vi ikke tale venligt om hinanden og om det, der virker i stedet for at kritisere og brokke os over det, der ikke virker”.Eksempler på positiv sladder (sludren) kan være:
- “så du, at Merete har fået en ny trøje. Jeg skal lige høre, hvor hun har købt den”
- “det var da dejligt, at Stefans søn har bestået sin køreprøve”.
- “endelig er Pernille kommet ud af det ægteskab, hvor hun har haft det så svært. Det er jeg glad for på hendes vegne”…
- “den ordre gik glat igennem, – det var godt nok hårdt, men rart at have lagt det bag sig” osv..
Men virkeligheden er tit en ganske anden. For som introen til radiointerviewet i dag fortalte, ja så brokker, bagtaler og kritiseres der meget, ikke kun på de svenske, men også på de danske arbejdspladser.
Og her er det, at fænomenet “den negative sladder” kommer ind i billedet..
Den negative sladder på arbejdspaldsen.
Den negative sladder på arbejdspladser handler om, at vi taler ned om kolleger som cheferne, at vi brokker os over andre, uden at de er til stede, at vi rakker ned og påtaler andres fejl og manglende kompetencer, at vi danner alliancer, hvor det er helt i orden, at vi himler, vender øjne og kun fokuserer negativt.
Den negative sladder handler primært om kollegers fejl og mangler, samt chefens eller chefernes uretfærdighed eller manglende kompetencer.
Og hvis der på en arbejdsplads igennem kortere eller længere tid har været grobund for at kritisere og nedvurdere hinanden, har det efter min mening og ud fra min erfaring, en både stressende, frustrerende og med tiden uhyre negativ indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø og på det den fysiske effektivitet, produktivitet samt ens trivsel på arbejdspladsen.
Den negative sladder kan ses i følgende eksempler:
- En person kommer ind i et rum. Der bliver pludselig tavshed hvor der kort forinden har æret livlig snak.
- 2 – 3 kolleger bliver enige om, at kollega x ikke har så travlt med at komme til tiden, men har usandsynligt travlt med at komme af sted, når arbejdsdagen er slut.
- En leder kan snakke med nogle medarbejdere om, at det også er for dårligt, at kollega X har så syge børn, så meget fravær, og så megen hovedpine.
- Nogle medarbejdere synes, at kollega X stirrer så underligt på dem. I stedet for at spørge kollegaen, hvad det handler om, begynder de at sladre og danne fejlkonklusioner. Til sidst er situationen så anspændt, at kollega X ikke holder ud at gå på arbejde. .
Eksemplerne er desværre utallige, og det, der kendetegner dem, er at der fokuseres på fejl og mangler, ikke tales direkte til den, der sladres om, nedvurderes og hånes, og ikke mindst: at der beskyldes eller bebrejdes, uden egen ansvarlighed.
Hvordan kommer man sladder på arbejdspladsen til livs?
- Jeg mener, at sladder på arbejdspladsen er et tegn på en kultur, der bør rettes op. Og at det kun kan gå for langsomt.
- Jeg mener, at teams, der af den ene eller anden grund har accepteret og opretholdt sladder på arbejdspladsen, meget mere bevidst må forholde sig til, hvad sladder gør ved os som mennesker, privat som fagligt.
- Jeg mener, at det må mere frem i lyset, hvad man kan opnå ved at undgå sladder og igangsætte en respektfuld og venlig omgangstone.
- Jeg mener, at den enkelte har et ansvar. For at undgå at sladre, og at påtale det når sladder mærkes.
- At den enkelte alene ikke kan gøre dette arbejde, men at der må bevidst indsats til fra leder som fra medarbejderside..
Hvad er det mon så, der gør, at den svenske undersøgelse peger på, at det kan være sundt at sladre.
- Jeg tror, at det handler om, at man mange gange oplever, at det at kunne brokke sig for en stund er en slags ventil for over – eller undertrykket indeni.
- Jeg tror, at mange – på den korte bane – oplever, at det er rart at kunne være fælles om en holdning, såsom at ledelsen er uretfærdig og inkompetent.
- Jeg tror, at mange oplever, at det giver en samhørighed at kunne tale om og rakke andre ned.
- Og samhørighed og fællesskab, at få ventileret det der har hobet sig op indeni, er jo stærke og væsentlige livskvaliteter, som alle har brug for.
Og som bl.a. kan modvirke depression..
Men jeg fastslår:
Dette gælder kun på den korte bane.
Er vi som kolleger i gang med at nedvurder, rakke ned, kritisere og have det, som jeg kalder et fejlfokus, ja så bliver det derefter. Det betyder, at der spekuleres, frygtes, ængstes, bekymres rundt omkring i den enkelte. At stress hober sig op, at søvnforstyrrelser indfinder sig, at der mangler både respekt og tillid på en arbejdsplads. Og det har en pris.
Det er ikke sladderen alene, der gør, at et arbejdsmiljø sænkes.
Men det er en af de væsentlige eger i hjulet, fordi sladderen afspejler, hvad man indirekte har legaliseret og derfor fortæller meget om den kultur, der er på arbejdspladsen.Du kan, jeg kan, alle kan gøre noget.
Nemlig at blive klar over, hvad vi vil undgå for så at orientere os imod, hvad vi hellere vil opnå.
Vi behøver ikke at være specielt følsomme eller personlige, for at spørge om følgende, hvis vi selv overværer sladder :”Kunne der være andre grunde, end dem vi lige bliver enige om her”? – og hvis vi ikke kan lide at stille konfronterende eller undrende spørgsmål, ja så kan vi jo også selv konkludere: ”men der er sikkert flere ting, der spiller ind, end det vi lige kan se”..
Hvorfor vente?
Har du oplevet sladder på din arbejdsplads, eller oplever du det p.t., er du meget velkommen ti lat skrive på webloggen. Du vil få svar.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere her