Historien om Sommerfuglen
En mand fandt engang en sommerfugls puppe.
En dag opstod der en lille åbning. Han sad og betragtede sommerfuglen i flere timer, mens den kæmpede for at tvinge sin krop gennem det lille hul. Så så det ud som om, den ikke kom videre. Det virkede som om, sommerfuglen var nået så langt den kunne, og at den ikke kunne komme længere.
Så manden bestemte sig for at hjælpe sommerfuglen. Han tog en saks og klippede resten af puppen af.
Sommerfuglen kom nu hurtigt frem. Men dens krop var opsvulmet, og dens vinger var små og visne.
Manden blev ved med at betragte sommerfuglen, fordi han hvert øjeblik forventede, at vingerne ville folde sig ud og vokse, så de kunne bære kroppen, der med tiden ville trække sig sammen.
Intet af dette skete! Faktisk tilbragte sommerfuglen resten af sit liv med at kravle rundt med opsvulmet krop og visne vinger. Den blev aldrig i stand til at flyve.
Det som manden i sin hast og i sin godhed ikke forstod var, at den begrænsende puppe og sommerfuglens kamp for at komme igennem den ganske lille åbning var guds måde at tvinge væske fra sommerfuglens krop ud i dens vinger, så den kunne blive klar til at flyve, når den var blevet fri af puppen.
Nogle gange er kampe netop det, vi har brug for i vores liv. Hvis gud lod os gå gennem livet uden at møde forhindringer, ville det forkrøble os.
Vi ville ikke blive så stærke, som vi kunne være blevet. Vi ville aldrig komme til at flyve.
Læs også historien om:
Tilbage til hovedsiden om: