Michael var den type, som man elsker at hade.
Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.
Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han:
“Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha’ været tvillinger.”
Han var en naturlig inspirator.
Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen.
Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: “Hvordan gør du det?”
Michael svarede: “Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.
Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære.
Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.
Jeg vælger de positive sider i livet.”
“Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt”, protesterede jeg.
“Det er det,” sagde Michael. “Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.
Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør.
Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.
Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv.”
Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet – i stedet for bare at reagere på det.
Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke
med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.
Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,
hvordan han havde det, svarede han:
“Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arene?”
Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
“Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter,
svarede Michael. “Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve.”
“Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?”, spurgte jeg.
Michael fortsatte: “Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så
lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
I deres øjne stod skrevet: “Han er dødsens!” Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget.”
“Hvad gjorde du så?” spurgte jeg.
“Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig,” sagde Michael.
“Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. “Ja”, svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: “Tyngdekraften!” Og mens de lo, sagde jeg til dem:
“Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død.”
Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.
Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.
Holdning er – trods alt – alt.
Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.
Nu har du to valg:
- Glemme dette?
- Vælge en holdning hver dag.
