Foredrag om eksamensangst og mental forberedelse til eksamen.
Uanset om man går i folkeskolen, på efterskole, gymnasiet, handelsskolen eller på endnu højere læreanstalter, er der hvert år mange studerende, der døjer med og lider under det, der i folkemunde kaldes eksamensangst.
Før i tiden var det primært om foråret, at der var eksaminer, der skabte eksamensangst hos den enkelte. Men nu, hvor studierne er blevet mere dynamiske, er der eksaminer, både om vinteren og i foråret. Og det gør, at behov for at vide noget om eksamensangst og det at kunne håndter en eksamensangst, er særdeles værdifuldt.
Hvorfor overhovedet beskæftige sig med temaet eksamensangst.
Jeg har i min mangeårige praksis som psykoterapeut, underviser supervisor og coach mødt mange, der har haft så stærk en eksamensangst, at de decideret har overvejet at forlade et studium og at undlade at gå i gang med videre- og efteruddannelse, fordi frygten for eksamen har været så uoverkommelig, at man ikke kunne se sig ud over den.
- Sådan skal det ikke være.
- Sådan behøver det ikke at være.
- Ingen frygt må blive så stor, at vi tillader den at begrænse vores ønsker, muligheder og valg.
Værd at vide om eksamensangst.
Hvert enkelt menneske oplever frygt på sin egen individuelle måde. Når talen falder på eksamensangst, vil mange kunne genkende fysiske signaler som:
- Hurtig hjertebanken og puls.
- Hyperventilation.
- Uro og nervøsitet i kroppen.
- Uro i maven.
- Svedige hænder.
- Rysten på hænderne, stemmen mv..
- Tendens til besvimelse.
- Ubehag.
- Søvnforstyrrelser.
Og mange vil kunne genkende følelser som:
- Uro og panik.
- Trang til at flygte.
- Usikkerhed.
- Mangel på selvtillid.
- Tvivl på egne evner.
- Modløshed.
- Mathed.
Og i tankerne foregår der mange processer som:
- Mangel på koncentration.
- Mangel på fokus.
- Forvirring.
- Katastrofetanker (tanker om det værst tænkelige, der kan ske).
- Stresstanker: “Jeg når det aldrig”, “De andre er meget dygtigere end mig”, “Hvad nu hvis de stiller spørgsmål, jeg ikke kan svare på”. “Min lærer slagter mig” mv..
Og samlet set bærer den eksamensangste person rundt på en frygt, der forhindrer vedkommende i at kunne forberede sig ordentligt og derigennem forhindrer frygten også, at man føler sig sikker og klar, og forhindrer mange i at have troen på evnen til at tænke, huske og tale klart og sammenhængende.
- I mine foredrag om eksamensangst definerer jeg præcist, hvad det er ,der gør os bange. Så det er muligt at genkende sig selv. Og tilfører en mængde værktøjer og redskaber, mentale som fysiske, der sikrer, at den enkelte er i stand til at føle sig sikker og klar.
- Et foredrag om eksamensangst gør dermed den eller de studerende i stand til at kunne skabe og opretholde interessen i at klare eksamen godt, og i at kunne opretholde tilstanden af selvtillid og overblik.
- Et foredrag om eksamensangst kommer også ind på, hvordan man på forhånd kan mentaltræne, og kommer ligeledes ind på søvnteknikker, så man er i stand til at kunne sove dyt og sammenhængende, i tiden før eksamen. .
Sidder du som lærer eller underviser på en skole og er bekendt med, at fænomenet eksamensangst styrer nogle studerende alt for meget, og har du oven i købet erfaringer med, at selv kompetente elever slet ikke yder eller præsterer, hvad de kan, er det en ide at få afholdt et foredrag om eksamensangst og håndtering af dette.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt mig for yderligere information.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på på min anden hovedside over på sonnerasmussen.dk: