Kernen i teambuilding er at møde teamet, hvor det er.
Derfor tager den teambuilding jeg levere altid udgangspunkt i den aktuelle situation og de enkeltes opfattelse af denne.
Der er et redskab i coaching, der efterhånden har sneget sig ind, både i journalistiske interviews og dialog mennesker imellem. Nemlig spørgsmålet:
- På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds/glad/effektiv/ærlig/imødekommende mv. – på dit job?
Afhængigt af, hvad der spørges ind til, får man et svar, der enkelt anviser, hvor den enkelte befinder sig.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun handler om at komme så hurtigt som muligt til trin 10.
Det, der giver allermest mening, ud fra denne model, er at gøre sig klart, hvordan situationen er på det respektive trin, og hvordan man definerer det næste trin. Lad os antage, at en leder oplever, at teamet generelt befinder sig på et 5- tal. Han/hun vælger dette tal, fordi der er en del sygemeldinger og en del brok på personalemøderne, men også et godt fokus på at få tingene fra hånden.
Det er forståeligt, at lederen gerne vil videre. Og spørgsmålet til lederen vil naturligvis være:
- Hvad ønsker du, at I som team kan på trin 6, som I ikke helt kan endnu.
Og: - Hvad kan du selv gøre anderledes, for netop at undgå en stagnation på trin 5, og for at holde fokus på beriget adfærd, samvær og trivsel på trin 6?
Spørgsmålene er relevante og givende. Og svarene ligeså.
Da jeg har stor erfaring med, at det er spørgsmålene, der afklarer, hvor fokus skal lægges, underviser jeg gerne ledere i bl.a. spørgeteknikker, kommunikation og målsætning, bl.a. til brug ved MUS-samtaler, personalemøde og de daglige snakke med medarbejdere.
Kontakt os for mere information med hensyn til de emner, der er relevante for Jer.
Med venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Hovedsiden om: