Coaching af par – Par Coaching
Det glæder mig, at der på det seneste er kommet flere og flere par, der er interesseret i par coaching i stedet for parterapi.
Ment på den måde, at der er kommet flere og flere par, som modent og ansvarligt er blevet enige om, at der vist er lige mange fejl og succeser på begges side, og at de gerne vil have redskaber til især at kommunikere bedre og til at blive mere bevidst om de roller, de har haft låst sig selv og hinanden i.
Coaching af par er et uhyre interessant arbejde, og jeg nyder at guide og indimellem undervise i, hvordan man trin for trin nærmer sig hinanden, så der opstår større tilfredshed, sikkerhed, fornyelse så hver af parterne føler sig mere betydningsfuld.
Det er mange gange meget små ting, der gør, at vi fjerner os fra hinanden. Men netop når de små ting bliver gentaget mange mange gange, begynder man jo at konstatere og forvente, at det aldrig bliver bedre.
Et eksempel:
- En kvinde siger: Jeg synes ikke, at du forstår mig. Jeg synes overhovedet ikke, at du lytter til mig.
- Manden svarer: Det gør jeg da. Jeg synes altså, at du er meget sensibel.
Og så er knuden jo strammet. Jeg behøver ikke at høre mere som coach for dette par, for at kunne pege på, hvor kommunikationen går i stykker. Jeg håber, at du som læser kan se det.
Kvinden giver udtryk for, at hun ikke bliver lyttet til.
Manden siger med sine ord, at det passer altså ikke.
Og de har begge ret.
Det er jo rigtigt. At kvinden føler sig ikke lyttet til. Og manden understreger sin manglende evne til at lytte, netop via sit svar. Men jeg er ganske sikker på, at manden i andre situationer både lytter og også gerne vil forstå sin kvinde. Men de kender ikke hinandens definitioner af, hvad det vil sige “at lytte” og “at forstå”, og de kender ikke de enkle kommunikationsværktøjer, der kan ændre denne situation fuldstændigt.
Et redskab, jeg tit inviterer til i min coaching af par, er følgende.
- Kvinden siger: Jeg synes ikke, at du lytter til mig.
- Manden siger (efter min anvisning): Du siger, at jeg ikke lytter. Kunne du uddybe det lidt?
– Eller: Hvordan ville du vide, at jeg lyttede?
– Eller: Når jeg lytter til dig, hvad gør jeg så anderledes?
– Eller: Jeg vil gerne lytte til dig. Lad mig høre, hvad du har på hjerte.
Der er masser og mere end hundreder af måder at spørge ind på. Det overordnede i min coaching er, at folk i par- coaching klædes på med mange værktøjer, så det, som så mange ønsker sig, Nemlig:
- Gensidig tillid.
- Gensidig respekt.
- Gensidig kommunikation, kommer indenfor den enkeltes rækkevidde.
Den overordnede teknik kaldes bl.a. “backtracking”, og er en af de fornemste og mest anvendte teknikker inden for coaching, og noget af det allermest virkningsfulde i kommunikationen mellem mennesker.
Så hvis eller når du og din partner oplever, at smertelige mønstre gentager sig. når og hvis du og din partner er enige om, at I ikke behøver at bebrejde hinanden noget fra fortiden, men er indstillet på at lære mere om kommunikation i parforholdet og ønsker selv at have indflydelse på respekt, tillid og eksempelvis mere erotik, så kontakt Christel Sonne Rasmussen, fra Uni Coaching, der har haft mere end 1000 par til coaching, og derigennem står inde for at skabe ny inspiration, nye vaner og et mere harmonisk parforhold.
Hilsen
Christel Sonne Rasmussen