Dine pejlemærke og dit indre barometer.
I en telefoncoaching for lang tid siden nævnte en af mine fokuspersoner noget, som jeg tit har tænkt på siden.
Hun havde en periode, hvor hun følte sig stresset. Hun kunne ikke samle sig, tankerne drejede sig om enten frem-eller fortid, hun var ikke tilstede, havde kort lunte eller græd for let, nåede ikke det hun satte sig for osv.
Hun opsøgte sin læge, og beskrev det, hun selv kaldte stresssymptomer. Lægen sagde: Sover du om natten, hvilket hun kunne bekræfte, for hun var uendeligt træt og sov tungt og sammenhængende hele natten.
Og så refererede hun for mig, at lægen havde sagt: Så er du ikke stresset. Men vil du have nogle cipralex (lykkepiller)?
Hun tog ikke imod pillerne og fik lært at stresshåndtere, og dette indlæg handler på ingen måde om lægen. For jeg er et menneske, der er mere end taknemmelig over, at der findes læger i dette land.Næ, min pointe var, at hun sov om natten og derfor blev defineret som værende ikke-stresset. Men hun var stresset, mentalt som følelsesmæssigt. Faldt blot lige uden for normen med hensyn til søvnen.
Min pointe er derfor: det er rigtigt rigtigt godt, at der er mange gode og informerende definitioner på stress. Når du som menneske oplever, og får respons på, at du er ude af din ligevægt, så er det nogle gange stress, og nogle gange noget andet. Uanset hvad det er, eller hvem det er, der har skubbet dig ud af din ligevægt, så gør noget i tide. Vent ikke på, at det vil gå over. Gør noget.
Så du selv har fat i styrepinden i dit liv.
Og vid, at du måske bemærker signaler, der ligger uden for en norm. Den norm, vi bedst kender til som mennesker, er vores egen norm. Vi ved, hvordan vi har det, når vi føler os “norm-ale”, når vi føler os i ligevægt, når vi er i kontakt med vores overskud og tilstrækkelighed. Og det er det pejlemærke og det indre barometer, vi må søge efter.
- Så: måske sover du også om natten, og er stresset alligevel.
For det spørgsmål, der havde været mest interessant at stille, var: er du udhvilet , når du vågner?
Husk, at det er nu, at vi er her, og at – som det er sagt så viist af min yndlingsforfatter Paolo Coelho:
Livet er for kort og livet er for langt til
Stress
Uligevægt
Bekymring
Tvivl
Det, der slider.
3 af mine nære venner er døde inden for den seneste måned, august 2011. Pludselige dødsfald, der altid med en enorm alvor husker mig på, at vores liv ikke bliver genudsendt.
Tænk over det
