Finn Finn pølseskind…
Tre emner som alle har det til fælles, at de er menneskeligt og socialt ubehagelige.
Mobning er dog det emne, som bl.a. skiller sig ud ved at resultere i store psykiske ar på sjælen og kan påvirke et menneske langt ind i voksenalderen, med mindre der sættes ind med hjælp.
Finn går i folkeskolens 5. klasse i en mindre by. Han er godt begavet og han er køn. Faktisk kunne han ligne en meget køn pige. Finn har en feminin fremtræden i måden at tale på og ikke mindst i sit kropssprog. Finns far er skoleinspektør på skolen.
Finn bliver mobbet systematisk, igen og igen over lang tid. Mobningen foregår som verbale drillerier og nedladende bemærkninger, “Finn Finn pølseskind…”, udelukkelse fra fællesskabet i klassen dvs. nægtet at være med i leg eller konstant fravalgt ved drengenes fodboldspil. Af og til ventede mobberne på ham når han gik hjem fra skole og han blev truet og fik nogle gange tæv. Finn blev ligeledes mobbet med at hans far var “den dumme” skoleinspektør”.
En gang i mellem forsøgte han at gøre modstand, at være tapper, men det blev ikke rigtigt taget alvorligt af mobberne, for hvem det betød alt, at være dem der bestemte i klassen, dem der var mest populære eller at bevare sin sociale position i klassen.
Mobberiet stod på i forskellig grad i alle Finns år i skolen. Skolen som er rammen om alle børns erfaring med det sociale liv og fællesskab, og hvor det betyder alt at være lukket ind, være accepteret og anerkendt og have en følelse af værdighed og meningsfuldhed.
25 år efter at Finn forlader folkeskolen, bliver der inviteret til jubilæumsfest, og han deltager. Han har sat sig for, at se sine tidlige plageånder i øjnene og fortælle, hvordan han oplevede mobberiet. En efter en bliver de stillet til regnskab, og han fortæller, hvad mobningen gjorde ved ham, hvor ensom han blev og hans selvtillid svandt ind til et minimum. Han havde brug for svar på hvorfor det var foregået og hvad der drev mobberne og dem som stiltiende så til fra sidelinjen.
Den aften fik Finn en stribe af undskyldninger og festdeltagerne kunne kun beundre ham for “at komme igen” på den måde. Det blev oplevet som en slags renselse for alle parter.
25 år skulle der gå før Finn fik oprejsning. I 25 år har han mærket sporene og smerten og ikke mindst al den energi, som han har brugt på at tænke på den tid.
Trods stor opmærksomhed på mobning og mange rigtigt gode initiativer, der sætter fokus på fællesskab og trivsel, er der stadig mange børn som mobbes. Hvert 5. barn i folkeskolens 4-10 klasse mobbes og får ikke den hjælp der for alvor kan fritage dem for mobningen, måske fordi fokus er på fællesskabet og ikke på det enkelte barn?
Unicoaching hjælper med glæde disse børn. Vores overbevisning er, at børn er intelligente og hurtigt opfattende og meget hurtigt omsætter den nye viden til konkrete handlinger og derved fritager de i praksis sig selv for mobning.
Hjælpen foregår som 2-3 samtaler og træning med fokus på den aktuelle situation, og hvordan den ønskes at være fremadrettet.
De bedste hilsner
Corinna Roost