En solrig dag i slutningen af februar, da jeg går tur med min hund, hører jeg pludselig den velkendte lyd af lærkesang.
Jeg prøver at få øje på den for at se, om det nu også er helt rigtigt. Højt på himlen flyver den og meddeler, at foråret er meget nær, selvom kalenderen dikterer vinter. Lyden af lærkens sang vækker omgående sanser og associationer, og sender billeder af forår og sommer forbi min indre tv skærm og giver en god fornemmelse i kroppen af ny energi.
Lærken er en budbringer og en meget troværdig specialist på sit område. Den behøver blot at slå en trille, og vi er ikke i tvivl om forårets snarlige komme. I forårsbudskabet bor også en påmindelse om, at studier skal afsluttes og dermed tid for eksamen. Vigtige præstationer og efterfølgende vurderinger. Alene tanken om den del af foråret, kan på få sekunder bringe ubehaget frem i mange. Det suger i maven, og hjertet slår lidt hurtigere, og det forsvinder, når det lykkes at skubbe tanken bort igen.
Nervøsitet og præstationsangst igangsættes som regel af tidligere dårlige oplevelser eller negative forestillinger, og man kan overvældes af et ubehag, der føles meget dominerende. For nogen ender en sådan tilstand da desværre også med en dårlig præstation, og man bliver på den måde bekræftet i sine dårlige erfaringer. Hvor mange, som er i den situation, tænker mon på sig selv som en troværdig specialist?
En leder på et højt ledelsesniveau i en stor virksomhed henvendte sig, fordi han var meget stresset og havde konkrete alvorlige stress symptomer. Udover det daglige arbejde skulle han afslutte sin masteruddannelse på universitetet. Han fortalte, at han var dårlig til eksaminer og altid indkasserede middelmådige vurderinger og karakterer. Men det gjorde ikke så meget, sagde han, – “bare han bestod, ville han være glad”.
Hans højeste ønske var dog at afslutte års studier med maner. Et aspekt, som kom frem under samtalen var, at han havde så stor respekt for sine undervisere og censorer, at han på ingen måde mente, at han kunne nå dem til “sokkeholderne” og at han derfor var meget påpasselig med ikke at sige noget forkert eller rode sig ud i komplicerede diskussioner. Han kunne derfor nemt give et usikkert og nervøst indtryk under selve præstationen. Jeg udfordrede ham til, som leder at tænke på sig selv som specialist. Det var jo ham, som med sin store teoretiske viden, skulle omsætte teorier, krav og udfordringer til daglige håndterbare redskaber og handlinger.
Han sluttede sin mastereksamen af med 2 10 taller, nu overbevist troværdig specialist.
De bedste hilsner
Corinna Roost
