Coaching og attituder.

Der er to velkendte citater, af ukendt oprindelse, som jeg godt vil reflektere over.

• “Det er ikke situationerne, der er svære. – Det er tankerne om situationerne”.
  Og
  “Det er ikke fordi, at situationer er svære, at vi ikke tør” –
  “Det er fordi, at vi ikke tør, at situationer forekommer os svære”.

Jeg kan godt lide citater som disse.
Det kan jeg på grund af, at de meget enkelt siger, at det er vores attitude/tanker, der kan besværliggøre de situationer, vi tænker på.
For mig, både når jeg coacher og er et privat menneske, er tanker og dialog det allermest spændende i et liv. Det er via tankerne, at vi sætter fokus eller lader være.

Det er via tankerne, at vi skaber følelser som forventning, frygt, bekymring, irritation mv. men mange mennesker er ikke bevidste om, hvordan de selv kan sætte fokuspunkter som  energi og overskud, ihvert fald ikke når det drejer sig om et for dem problemfyldt tema.

Et eksempel:

En mand beskriver sig selv som jaloux. Han frygter i måneder i forvejen, hvis kæresten skal til fest med nogle veninder, – og blot det at gå en tur på en gågade med hans kæreste, kan skabe ubehag og panikagtige følelser i ham. Han ønsker blot at blive disse tanker kvit. Ønsker blot at være fri for uro og usikkerhed, og han er ked af, at han i sin iver efter at få tankerne væk, har udviklet en udpræget tendens til at kontrollere sin kæreste. Der heldigvis har sunde grænser, og lader ham vide, at hun ingenting gør for at han skal være urolig, og at han må stole på dette.

Uanset om det er det, der kaldes jalousi, eller om det er en situation, hvor man ud fra sine indre forestillinger, går rundt med en “knude i maven” mv., er det væsentligt og afgørende at gribe fat om sit fokus. For hvis man vil væk fra noget, vil kunne give slip på noget, må man vide, hvor man så vil hen, hvad man så vil gribe fat om, fokusere på.

Det er underordnet, om det er en indre tilstand, man vil have væk, – om det er parforholdet, jobbet, svigerforældre, stress eller andet, man vil væk fra. Man må gøre sig klart, at det kun at ville væk og det kun at ville fjerne nogen eller noget, ikke fører en fremad.

• Det er som at stå på en banegård og sige: jeg vil ikke have en billet til Hamburg. Og heller ikke have en billet til Esbjerg. Og heller ikke en billet til Ålborg.
  • Hvis man ikke ved, hvilken billet, man så ønsker sig, får man ingen billet.!!!

Hvis man kun vil væk fra stres, jalousi, kæresten, frygten, fattigdommen med videre, placerer man sig selv i en flugtsituation. Og tillader hermed, at omstændighederne får megen indflydelse.

Coaching og henimod – mål.

Når man så vælger coaching for at blive bedre til at sætte sig mål og nå disse, kommer den næste udfordring som regel. For har man i en langt periode ønsket at komme væk fra noget meget ubehageligt, ja så har det forstærket ideelle og mange lidt eskapistiske tanker.

• Lad mig forklare.
  • Som manden, der kalder sig selv jaloux, svarede på spørgsmålet om: “Hvad er det du vil“.
    Han sagde: Jeg vil bare gerne have ro, have tillid, have sikkerhed indeni, og kunne glæde mig til situationer i fremtiden. Jeg vil gerne kunne sove, når min kæreste ikke er hjemme og vil gerne have det godt, når jeg er på arbejde, så jeg ikke behøver at tænke så meget over, hvad hun mon nu laver.

Hans svar er forståeligt. Men ret abstrakt. Han taler om store følelser og tilstande, og blev meget forvirret, da jeg sagde, at denne coaching ville handle om at prioritere, hvad der var vigtigst for ham af de mål, han havde sat sig. Og blev i en tid ret træt af, at han selv skulle tage ansvaret for at kunne bringe sig i en tilstand af ro i stedet for at vente på, at den indfandt sig af sig selv.
Men det er sådan, det er.

Coaching gør dig bevidst om, at de tilstande, du ønsker dig, ja dem har du og kun du har ejerskab for.

Og coaching viser dig, hvordan du ved at skifte fokus, mentalt og fysiologisk, selv kan bringe dig i en tilstand, hvor det, der før, forekom så uoverskueligt, pludselig er til at overkomme.
Hans tankesæt blev udvidet, da det ord, som for ham er et af de vigtigste i verden, nemlig “kontrol” blev vist ham på en anden måde. Da han så, at han selv kunne tage kontrol over sin egen situation, så han ikke behøvede at afvente, om kæresten kiggede på andre, eller de på hende, begyndte han at begribe logikken i at tage ansvar for sit fokus.

Det er en træning for mange at blive bevidste om at sætte et fokus. Og at træne sig til at lave de mentale skift, der virker for én selv. Det er muligt. Men det kræver træning.

Hilsen

Christel Sonne Rasmussen